Scamandre 2015
Scamandre 2015
Scamandre 2015 er en økologisk certificeret (ECOCERT) rødvin fra AOP (appellation d'origine protegée) Costières de Nîmes i Frankrig. Druerne kommer fra vinstokke der er mellem 40-80 år gamle. Der høstes manuelt i små 12 kilos kurve. Vinen er lavet på en blanding af druerne Syrah 50%, Carignan 25%, Grenache 20%, og Mourvèdre 5%. Producenten ønsker at lade terroiret (jordbundsforholdene) tale for sig selv og tilsætter derfor intet til vinen udover en smule svovl/sulfitter. Vinen lagrer 30 måneder på franske egetræsfade heraf er 20% nye fade. Vinen er dybt rubinrød, og den har en intens næse af røde bær og stenfrugter samt krydderier og jordbund. Det er en kraftig, men velafbalanceret vin med bløde tanniner og en lang eftersmag af chokolade, peber, vanilje og lakrids. Der blev kun produceret 8.126 flasker af 2015 årgangen. Vinen kan nydes nu og de næste 20-30 år. Vinen serveres på flere Michelin restauranter i Paris bl.a. 3-stjernede Pierre Gagnaire og 2-stjernede Michel Rostang. Vinen er perfekt til en god middag og en god bøf.